Kommende gudstjenester

jul
12

Søn 12 jul 2020 19:00 - 20:00

jul
19

Søn 19 jul 2020 10:30 - 11:30

jul
26

Søn 26 jul 2020 10:30 - 11:30

 

EN HALV TIMES KØLIG KULTUR I SOMMERVARMEN
I SELSKAB MED HUNDREDVIS AF ORGELMUSIKANTER
ORGELSPILLER JANE LAUT
I STEDETS ÆLDSTE NYE BYGNING


Fredag den 26. juni kl. 16.30 spiller Jane Laut. Luften sættes i svingninger i de mange hundreder piber, små og store musikanter, som til sammen udgør Asperup kirkes sjældne orgel.
Matine2020
Der spilles musik, der spænder over 350 år.

Buxtehude skrev musik i anden halvdel af 1600-tallet til Hanseforbundets hovedkirke i Lübeck. Dengang konkurrerede de rigeste og mægtigste mænd ligesom nu på statussymboler. De overgik hinanden i orgler og orgelmusik. Man byggede orgler så store som huse og kappedes om at finde de allerbedste orgelbyggere og de allerbedste orgelspillere.

Händel, som var sin tids berømteste komponist, skrev sine orgelkoncerter som underholdning og pausemusik. Koncerterne blev spillet mellem akterne i oratorieopførelserne. Händel selv var solist. Orgelkoncerterne endte tit med at blive endnu mere populære end oratorierne. I Asperup spilles en af de berømteste satser.

Edvard Grieg er repræsenteret med sin sidste komposition, som oprindeligt er et korværk med tekst af vores danske salmedigter Brorson. Musikken er skrevet i en tid, hvor Grieg er stærkt plaget af blandt andet søvnløshed.

Carl Nielsen er ligesom Grieg (de to kendte i øvrigt hinanden) repræsenteret ved et værk, som oprindeligt IKKE er skrevet for orgel, men transskriberet TIL orgel. Det gælder satser fra hans blæserkvintet. Mange vil kende temaet, nemlig melodien til ”Min Jesus, lad mit hjerte få”.

Til at gå hjem på er valgt bryllupsmusik. Komponisten Derek Bourgeois skrev ”Serenade for organ” til sit eget bryllup.
Det er musik til at gå ud på efter bryllupsceremonien. Han syntes ikke, at gæsterne skulle have lov at gå i kedeligt regelmæssigt gangtempo, så han skriver i skæve rytmer som 11/8 og 13/8.

Facebook

Asperup og Roerslev kirker er kommet på facebook!
Siden hedder ”Asperup og Roerslev kirker” og kan findes ved at følge nedenstående link:
https://www.facebook.com/groups/290059881363578/

Læs om Asperup kirkes historie. Dets orgel og se billeder fra kirken.

Folkekirkens Logo R C Pos RGB M

Læs om Roerslev kirkes historie. Og dets orgel og se billeder fra kirken.