Adventskoncert i Asperup kirke


Koncert med Con Moto-koret  og vokalensemblet Vocacita

Onsdag 30. november kl. 19.30.

Con Moto-koret er et blandet rytmisk kor med base i Odense. Koret har tradition for at synge i mange forskellige genrer inden for den rytmiske musik, og denne aften er ingen undtagelse. Det vil være traditionelle og nyere julesange, enkelte gospelnumre og sange, der bare handler om liv og kærlighed. Dirigent Linda Delamotte. Pianist Morten Just.

Vocacita er et lokalt baseret vokalensemble under ledelse af Tina Rassing, indehaver af Vokalværkstedet.

Der vil også være mulighed for at synge med på et par fællessange.   

 

Karen Folke

Koncert i Asperup kirke

Lørdag den 1. august 2015 kl. 14.30

Jane KarenI år er der på høstmånedens første dag mulighed for at komme til en varieret koncert. Det medvirkende kor, som ikke har noget navn, tæller sangere fra Fredericia, Horsens, Island, Færøerne og Fyn. Der veksles mellem værker for kor og værker for orgel, herunder et enkelt orgelstykke for 4 hænder. En af korsangerne er Jan Erik Schousboe, violinist i Odense Symfoniorkester. Han vil spille Joh. Seb. Bachs Chaconne for soloviolin.

Da det er Carl Nielsen år, vil vi synge ”Forunderligt at sige” som fællessalme. Grundtvigs tekst hører ganske vist hjemme i juletiden, men budskabet gælder hele året. Carl Nielsen skriver selv: ”Jeg er så glad ved denne melodi, at jeg må spille den af og til for mig selv”.

Medvirkende:
Et blandet kor uden navn
Jan Erik Schousboe, violin
Karen Folke, orgel
Jane Laut, korledelse og orgel.

Guitarkoncert med Thomas Lyng Poulsen
  Roerslev kirke

søndag d.22.marts 2015 kl.15.00

guitarsolist redigeretEn sang fra de varme lande – guitarmusik fra Spanien og latinamerika Guitarister – heriblandt også Thomas Lyng Poulsen – har en forkærlighed for musik fra Spanien og latinamerika – og det med god grund. Denne musik klinger simpelthen bare enormt rigtigt på instrumentet; og guitaren har da også haft en vigtig plads i udviklingen af musiktraditionerne på den Iberiske halvø, og i Latinamerika. Mange af guitarverdenens store navne, både på komponist- og udøversiden har rødder i disse lande, så det, at sammensætte et program af denne type er mere et spørgsmål om, at vælge nogle af sine favoritter fra, for at koncerten ikke skulle blive for lang, end om, at skulle finde frem til passende værker. Der er altså lagt op til fyrigt temperament og fart over feltet, skiftende med smægtende melodier og forførende velklang! Thomas Lyng Poulsen er uddannet fra det fynske musikkonservatoriums (nu SMKS) solistklasse i 2008, er prisvinder ved den internationale guitarkonkurrence i Gorizia i Italien, og har fra barnsben haft en særlig forkærlighed for den latinamerikanske og spanske musik.

Læs mere på klassisk-guitar.dk og guitarconfessions.blogspot.com

Koncerten er gratis og der vil være et lille traktement efterfølgende.

Orgelkoncert i Asperup Kirke torsdag d. 7. maj 2015 kl.19.00

med Henrik Sørensen.

Henrik Sørensen er en alsidig musiker og præsenterer et program med rod i jazz´ens verden og i høj grad præget af improvisation. Udover at være organist i Ørsted, Søllested og Vedtofte kirker er Henrik også pianist/hammondorganist i Tivoli Big Band underviser og arbejder som freelance musiker i forskellige sammenhænge. Han har udgivet 2 CD`er med improvisationsmusik, læs mere på www.henrik-sorensen.dk.

Glæd jer til at høre orgelet i Asperup Kirke folde sig ud i Henriks kyndige hænder.

Koncerten er gratis og der vil være et lille traktement efterfølgende.

Accordeonist i verdensklasse til Roerslev

Lørdag den 25. oktober bliver der i Roerslev mulighed for at få en intens musikalsk oplevelse i særklasse, da den jugoslavisk fødte accordeonist, Lelo Nika, besøger kirken for at give en koncert. Lelo Nika har to gange vundet titlen som verdensmester for sit virtuose og musikalsk dragende accordeonspil. Programmet vil byde på musik fra Rusland og flere dele af Balkan.

Der er fri entre til koncerten som foregår kl 15.00 i kirken.

Læs mere om Lelo Nika: Om hans koncert og mere om ham på engelsk