Babysalmesang er et gratis, musikalsk tilbud til babyer om at komme i kirke og synge, lege og bevæge sig sammen med sin mor, far eller måske en bedsteforælder.
Motorik, rytme og musik er tæt forbundne - vi øver vores motorik når vi danser, tumler og sanser, mens vi synger sammen til musikken. Vi lytter til klaver og orgel, bruger fagter og lærer rim og remser. Alt sammen er
med til at stimulere både hukommelsen, sanseapparatet, sproglig og motorisk udvikling.
Det lille barns nervesystem er meget følsomt og selvom barnet ikke forstår teksterne vi synger, så sanser og
opfanger det stemningen, lydene og ånden i de sange og salmer vi synger.
Babysalmesang kræver ikke, at man har stort kendskab til kirken. Vi mødes i et åbent og uformelt miljø,
hvor der er plads til alle. Din stemme er altid din babys favoritstemme.
Vi synger cirka 45 minutter.
Herefter er der kaffe/te og plads til en hyggesnak.
Tilmelding:
Vil du være med?
Send da en e-mail med jeres navne og barnets alder/fødselsdato til kirkesanger Heidi på: Kirkesanger@asperuproerslevkirker.dk
Vi har plads til 15 babyer på holdet. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.
Hilsen Heidi